Stein & Gabelgaard
Intelligente open source IT-løsninger
Stein & Gabelgaard er stiftet i 2015, med med masser af erfaring i bagagen. Vi udvikler administrative systemer som traditionelle CRM- og ERP-systemer samt mere specialiserede systemer, herunder medlemssystemer.
Løsninger til foreningsdanmark
Vi har udviklet og driver spejdernes Medlemsservice, der gik i drift i januar 2016 og i dag håndterer 70.000 medlemmer fra fire spejderkorps.
Med udgangspunkt i erfaringerne fra dette leverer og driver vi medlemssystemer for en række organisationer.
Systemet håndterer
-
Online ind- og udmeldelser
-
Selvbetjeningsside for medlemmer og forældre
-
Kontingent med opkrævning via BetalingsService eller automatisk træk på betalingskort
-
Regnskab for lokalforeninger og landsorganisationer
-
Udlægshåndtering
-
Arrangementstilmeldinger med kortbetaling
-
Rollebaserede adgangsrettigheder
-
Kalender
-
Email og SMS til medlemmerne
-
Diskussionsgrupper
-
Medlemsstatistikker, herunder opgørelse til DUF
-
Dubletkontrol ved indmeldelse
-
Håndtering af børneattester
Vores system er baseret på community-udgaven af Odoo, et open source CRM/ERP system. Dermed har vi ingen betaling pr. bruger, hvilket ellers gør mange systemer dyre i foreningssammenhæng hvor der er mange brugere.
Moderne brugerflade
Den webbaserede responsive brugerflade kan bruges på PC, tablet og mobil samt øvrige enheder med en moderne browser for foreningsarbejde foregår jo sjældent bag skrivebordet.
Det er også muligt at installere systemet som en "Progressive Web Application" og dermed få ikon med direkte adgang fra startskærmen.
Overblik
Hurtig overblik over medlemstal og udvikling for lokalforeningen og dens hold.
Hvor mange medlemmer? Nye til indmeldelse og venteliste for lokalforeningen i alt og de enkelte hold/afdelinger.
Der findes naturligvis også statistikker på landsniveau.
Kassererens oversigt
Regnskabs-dashboardet giver et hurtigt overblik og adgang til de hyppigst brugte funktioner. Kontoudtog kan importeres fra alle danske banker.
Importer regninger (PDF filer) eller brug faktura mail-gatewayen til at modtage leverandørfakturaer. Filer kan vedhæftes fakturaer.
Regnskabsrapporter kan udtrækkes til skærm (med drilldown), PDF samt Excel.
Regnskabsdelen kan anvendes på landsplan såvel som lokalt - naturligvis med fuld adskillelse af data.